De globale finansmarkeder er fortsat præget af krigen i Iran, som nu er i sin sjette uge. Men trods skærpet retorik fra Washington og stigende energipriser udviser markederne en bemærkelsesværdig modstandskraft. Investorerne synes i stigende grad at skelne mellem højlydt politisk støj og konkrete økonomiske udviklinger.
USA’s præsident Trump truede mandag igen med massive angreb på Iran – herunder ødelæggelse af broer og kraftværker inden tirsdag midnat, hvis der ikke opnås en aftale, og Hormuz-strædet ikke genåbnes. Allerede søndag havde Trump vakt opsigt med kraftfulde trusler. Markedernes reaktion var dog afdæmpet: Wall Street steg, dollaren faldt, og de amerikanske statsobligationer faldt kun en smule i kurs.
Trumps trusler mister deres virkning
Olieprisen steg ganske vist, men kun med omkring en procent – en forholdsvis moderat stigning i lyset af truslernes alvor. Markedsanalytikere tolker dette som et tegn på, at investorerne i stigende grad ser Trumps retorik som et velkendt mønster og i stedet fokuserer på håndfaste økonomiske data. Markederne er ganske vist anspændte, men ignorerer muligvis signaler, som de har hørt i lignende form flere gange før.
Trods de geopolitiske belastninger leverer de første økonomiske data for marts fra USA overraskende positive signaler. Beskæftigelsestallene uden for landbruget – de såkaldte Nonfarm Payrolls – overgik forventningerne markant. ISM-indekset for fremstillingsindustrien steg til det højeste niveau siden 2022. Desuden nåede US Economic Surprise Index mandag sit højeste niveau i næsten fire uger.
USA’s økonomi viser sig robust – indtil videre
Disse positive signaler kommer på trods af betydelige belastninger: Amerikansk benzin koster allerede mere end fire dollar pr. gallon, og WTI-råolieprisen ligger omkring 65 procent over niveauet fra året før. Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle af undersøgelserne kun dækker den tidlige del af marts. De positive overraskelser er derfor muligvis ikke varige, så snart de fulde effekter af energipriserne bliver synlige i tallene.
Der er i øjeblikket særligt fokus på de asiatiske vækstmarkeder. Lande som Indien og Filippinerne har siden krigen i Irans begyndelse allerede interveneret på valutamarkedet for at støtte deres valutaer. I lyset af høje verdensmarkedspriser på olie og rekordhøje tillæg i Asien for fysiske laster og raffinerede produkter forventes presset på flere lande at øges.
Asiatiske vækstmarkeder under pres
Lande med underskud på betalingsbalancen, såsom Indonesien, anses for at være særligt sårbare. Men også lande med overskud står over for faren for en truende energi-valuta-inflations-nedadgående spiral. I værste fald kan visse lande endda blive tvunget til at sælge udenlandske obligationer eller guldreserver for at finansiere brændstofimport – et scenarie, der ville have betydelige konsekvenser for de globale obligationsmarkeder.
For investorerne forbliver situationen kompleks: De kortsigtede økonomiske data fra USA stemmer ganske vist optimistisk, men de strukturelle risici som følge af vedvarende høje energipriser og geopolitisk usikkerhed er ikke forsvundet. De kommende uger vil vise, om markedernes modstandskraft holder, eller om virkeligheden med energiomkostningerne overskygger de positive tidlige indikatorer.
