Den vedvarende markedsvolatilitet som følge af konflikten i Mellemøsten har for første gang konfronteret mange unge investorer fra Generation Z med voldsomme kursudsving. Siden den 28. februar har S&P 500 ifølge data fra Morningstar Direct registreret daglige fald på mere end 1,7 procent og daglige stigninger på over 2,5 procent. Inden for krigens første måned tabte indekset mere end 7 procent.
Konkret betød det: En oprindelig investering på 10.000 US-dollar i S&P 500 den 28. februar ville den 29. marts være faldet til omkring 9.260 US-dollar – et tab på 740 dollar på mindre end en måned. Siden annonceringen af en to uger lang våbenhvile den 7. april har markederne dog genvundet det tabte. S&P 500 har i mellemtiden fuldt ud indhentet sine tab og drevet den samme investering op på 10.026 US-dollar ved børslukketid mandag.
Hvorfor unge investorer er særligt berørte
Disse markedsudsving kan have en uforholdsmæssig stor indvirkning på nye investorer, advarer Zach Teutsch, grundlægger og administrerende partner i Values Added Financial, et formueforvaltningsselskab i Washington, D.C. Generation Z – det vil sige dem, der er født mellem 1997 og 2012 – begyndte ifølge en rapport fra Charles Schwab fra 2024 i gennemsnit at spare op og investere allerede som 19-årige. Til sammenligning begyndte babyboomerne først at investere i en gennemsnitsalder på 35 år.
Trods den nuværende turbulens understreger eksperter, at volatilitet er en del af det at investere. Cristina Guglielmetti, CFP og præsident for Future Perfect Planning in Brooklyn, New York, påpeger, at unge mennesker kan forvente omkring 15 bjørnemarkeder i løbet af deres arbejdsliv. Et bjørnemarked opstår, når et indeks falder med 20 procent eller mere fra sine seneste toppe. I de seneste uger bevægede Nasdaq og Russell 2000 sig ind i korrektionsterræn – defineret som et fald på mindst 10 procent – mens S&P 500 var tæt på. Alle indeks er siden da steget igen.
Se mulighederne i krisen
Sådanne uundgåelige markedsnedture giver faktisk disciplinerede unge investorer mulighed for at købe aktier med rabat. Det understreger også Douglas Boneparth, som desuden er medlem af CNBC’s Financial Advisor Council. Dem, der tænker langsigtet og holder hovedet koldt, kan drage fordel af kursfald i stedet for at lade sig modløse af dem.
De seneste markedsudsving kan dog også give investorer vigtig indsigt i deres egen risikovillighed, ifølge Guglielmetti. De, der har været overdrevent bekymrede for deres investeringer i de seneste uger, bør genoverveje deres strategi: “En aktieportefølje på 100 procent er måske ikke det rigtige for dig, selvom du stadig er meget ung,” siger Guglielmetti. I så fald kan det give mening at holde en del af pengene i kontanter, obligationer, indskudsbeviser eller pengemarkedsforeninger.
Kortsigtede mål kræver en anden strategi
Den bedste investeringsstrategi er “en, som man kan holde fast i over tid,” understreger Guglielmetti – “og ikke nødvendigvis den, der giver det højeste afkast, hvis man ikke er i stand til at blive i markedet.” Samtidig advarer eksperter mod at investere for konservativt og dermed misse sine finansielle mål, eller at trække penge ud af markedet i nedgangstider og dermed gå glip af den efterfølgende genopretning.
De fleste mennesker i 20’erne og 30’erne, der investerer til pensionen, bør have størstedelen af deres penge i aktier, lyder det fra Boneparth. “Der hvor strategien dog skal ændres, er ved kortsigtede mål,” siger han. Penge, der skal bruges i de kommende år til konkrete formål som huskøb eller en overbygningsuddannelse, bør ikke investeres aggressivt. En højrenteopsparingskonto er velegnet til kortsigtede midler, mens midler til mellemlange mål kunne placeres i en blanding af kontanter og konservative investeringer.
