Netflix bringer med anden sæson af *The Four Seasons* en af årets mest hyggelige og samtidig mest træfsikre comedyserier tilbage. Det atmosfæriske drama følger tre vennepar fire gange om året ved særlige lejligheder og helligdage – og viser, hvordan forhold uundgåeligt ændrer sig over tid. Serien er blid, rolig og æstetisk tiltalende uden at miste sin skarphed.
I centrum står Tina Fey, medskaber og medforfatter af serien, i rollen som Kate. Hun er gift med Jack (Will Forte), og begge navigerer sammen gennem den udholdenhedspræstation, som et årtier langt ægteskab udgør. Colman Domingo spiller Danny med herlig bidende præcision, der sammen med sin partner Claude (Marco Calvani) overvejer spørgsmålet om, hvorvidt det midt i halvtredserne stadig er for sent at få børn.
En ny begyndelse efter Steve Carells karakterdød
Den anden sæson skal udfylde et betydeligt tomrum: Steve Carell, der spillede Nick i første sæson, er ikke længere med. I det næstsidste afsnit af første sæson omkom Nick i en bilulykke og efterlod en gravid Ginny (Erika Henningsen). Carell har i mellemtiden tilsluttet sig HBO-campus-dramedyen *Rooster*. I sæson to optræder han kun i korte flashbacks.
I Nicks sted rykker nu hans ekskone Anne (Kerri Kenney-Silver) og den unge enke Ginny ind i centrum af vennekredsen. De to kvinder har som følge af deres fælles tab udviklet en usædvanlig, men troværdig forbindelse. Denne nye dynamik giver serien frisk energi uden at forlade den velkendte tone.
Struktur og fortællerytme: Streaming udnyttet klogt
Serien satser på et klogt format: Hver tidsperiode er dedikeret til to relativt korte episoder, før et tidshop følger – fra forår til sommer, fra efterår til vinter. Hver årstid markerer nye begyndelser og afspejler ændringerne i karakterernes liv. Dette koncept udnytter streamings særlige kendetegn dygtigt og giver serien en behagelig dynamik.
Serien er fængslende, men ikke presserende. Der er drama, men af den blide slags. Forhold bliver sat på prøve i løbet af året – dog ikke overdrevent. Dermed adskiller *The Four Seasons* sig tydeligt fra nihilismen i en serie som *The White Lotus*, hvor ferier regelmæssigt bliver til et helvede.
Komik med dybde – Feys fingeraftryk er umiskendeligt
Tina Feys sans for komik er knivskarp. En episode, hvor Jack finder en ny ven på stranden, fremhæves som særligt åndrig og velobserveret. Samtidig finder serien øjeblikke af stille dybsindighed: I debatten om at få børn erkender Danny, at det i bund og grund er spørgsmålet om meningen med livet, der optager ham – hvad skal de glæde sig til uden et barn, vil de bare renovere deres køkken for evigt?
Sorgen over Nicks død bliver her afbødet af absurd komik. Serien ønsker ikke for alvor at gå i dybden, og det er helt i orden. Manuskriptet er præcist, tonen er konsekvent, og resultatet er ren eskapisme af høj kvalitet. Hvis dette er en midtvejskrise, har den sjældent været så beroligende.
